Idag skal vi tale lidt om: De liderlige mænd
Hvorfor bliver mænd altid så generte overfor dig - spurgte en af mine veninder forleden, da vi var i Føtex for at skaffe kuldespredere. Hun mener, at mænd bliver småfjollede og forfjamskede, når jeg taler med dem. Og min første indskydelse var selvfølgelig, at nyde et selvfedt øjeblik. Men menneskehjernen er desværre en reflekterende størrelse og jo mere jeg har tænkt over sandheden i det hun sagde, jo mere nederen bliver jeg. Generte? Det bliver de da vel for helvede forhåbentligt ikke. Og det bliver de heller ikke. Har jeg bestemt mig for. Så langt fra faktisk. Mit gennemgående indtryk af mænd er lige præcis det modsatte: De er aldrig generte.
Jeg er ret fascineret af, hvor meget mænd går op i sex. Og når sex er et af de vigtigste formål med livet, kan man dårligt tillade sig at være genert. Nu ved jeg godt, at der sidder et lille hylekor af mænd, der Ikke Vil Reduceres Til Sexhungrende Køtere, men hånden på pikken: Det passer jo det der med de syv sekunder. Ikke sandt? Stodderen siger, at grunden til at mænd tænker på sex hver syvende sekund eller deslige, skyldes det faktum, at de ikke bare kan få det, når de vil have det. At hvis mænd var garanteret sex, når de havde lyst, så ville de ikke tænke så meget på det. Og her begynder hans hylehetz mod kvinder og det uretfærdige i, at VI faktisk stortset er garanteret det. Men det er jo ren utopi, at mænd skulle kunne garanteres sex, når de vil have det - for verden ville jo gå i stå, hvis det var sådan indrettet. Vi ville ikke lave andet end at kneppe.
Jeg har lagt mærke til, at mænd hele livet er i trods-alderen. Mænd med tynde kærester, glor på de fede. Mænd, der har adgang til små pikante bryster, glor efter de store tunge jader. Mænd med stramme karrierekvinder, glor på de sløsede hippier. Videre i den dur. Det er fuldstændigt underordnet at sidde og høre på, hvad den og den mands drømmekvinde er. For det første ændrer det sig hver gang de ser noget der er lækrere end dét de troede var det lækreste. For det andet ændrer det sig, når først de har fået dét, som de troede de ville have. Mænd er dybt utilregnelige på dette punkt.
Men det fede ved mænd er jo netop, at deres drivkraft er sex. Når de ser en lækker kvinde på gaden, tænker de hurtigt, hvordan hun ville være at kneppe. Når hun ude af deres åsyn, har de glemt hende igen. Er det ikke bare en herlig feature? Jeg forstår ikke, at det skal gøres til noget griseri og noget jeg-er-kun-et-sexsymbol-vræl. Næh, man får simpelthen serveret opmærksomhed, komplimenter og liderlighed lige foran øjnene på én OG der er no strings attached. For ligeså snart man er væk, så er man også væk fra deres hoveder. I love it.
Og derfor er det også ligemeget at gå op i, hvad mænd vil have. Hvorfor skriver magazinerne alt det lort til os kvinder? På én og samme tid får man kastet i hovedet, at: Mænd elsker kvindelige former. Men på næste side er der gerne en sultekur, der skal gøre os Toplækre til Sommerens Strandløver. Altså, hvis vi skal vende tilbage til Stodderens teori om, at mænd tænker så meget på sex og gør så meget for at få det, fordi de netop IKKE bare kan få det - så vil jeg tage den videre og sige: Mænd er så vant til, at de skal fetere os kvinder og kræse om os hele tiden, at når de oplever det modsatte, nemlig at BLIVE feteret og BLIVE kræset om - ja, så ligger de lige præcis dér, hvor man vil have dem. Mænd vil have, hvad de kan få. Der skal faktisk ikke så meget til, for at imponere dem.
Tag nu bare Morgenpikken den Famøse. Hvem er nogensinde blevet afvist af Morgenpikken? Jeg må fnise lidt til mig selv ved tanken om et så utopisk scenarie. Og hvem har ikke prøvet, at ligge i ske med en mand - morgen, middag, aften, nat - og mærket den insisterende hårde svaber, som ruller sig op ad ryggen på én og giver blå mærker og dårlig samvittighed? Tag de situationer og prop dem ind i hverdagen - same shit, different assholes.
Ude foran mit vindue sidder to mænd næsten hver eftermiddag og slapper af efter arbejde. De glor rigtig meget over på mig, når jeg svanser rundt og gør, hvad man nu gør i sin lejlighed. Jeg ved, at de synes jeg er lækker og at de ville kneppe mig, hvis jeg kaldte på dem. Hvor mange mænd kan sige det samme? Nej, for mænd møder ofte bare kølige blikke og non-verbale afvisninger. Og det er synd for dem, at så mange kvinder render rundt som forkælede snerper og ikke vil give noget retur. Jeg siger ikke, at man skal lægge sig ned og kneppe dem. Men er det ikke på tide, at vi giver noget tilbage?
Jeg synes, at alt for mange kvinder er nogle stramme sure finker, som tager mænds opmærksomhed for givet. Jeg indrømmer blankt, at jeg selv kan være sådan. Det er svært ikke at tage det for givet, når man får det serveret på et sølvfad hele tiden. Men det er så let, at gøre mænd glade, at man burde skydes for ikke at gøre det. Prøv at dytte af en mand og se hans brede smil i bakspejlet. Flirt med nørden i Føtex og du får verdens bedste kundeservice. Giv manden der glor på dig på gaden et hjerteligt strålende smil og han vader direkte ind i en lygtepæl af bar forbavselse. Mænd fortjener, at få noget tilbage, for alt det de giver os til daglig. Jeg vil skide på, hvad der ligger bag deres fascination - bare den er der. For tænk hvis de strejkede en dag og nægtede at glo på os, nægtede at dytte, nægtede at flirte, nægtede at være liderlige? Hvor ville det bare være verdens kedeligste verden. Halleluja for de dejlige mænd!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar